Datasikkerhed er vores absolutte kernekompetence – vi forstår den fine kunst mellem at beskytte data så effektivt, at du kan sove trygt hver eneste nat og samtidig sørge for, at den altid er tilgængelig for dig og dine kolleger.
Nogle vil mene, at vi er overforsigtige, men vi mener selv, at vi bare har en passion for det perfekte.
IT Forum Esbjergs datacenter er konstrueret til at kunne håndtere alle tænkelige situationer – fra strømafbrydelse til brand.
Det er egentligt det eneste, du behøver at vide, men vi er ret stolte af vores datacenter, så vi deler gerne alle detaljer. Spørg os eller kom forbi til en kop kaffe, hvis du gerne vil vide mere.
Vores serverrum er både hjernen og hjertet for os. Derfor har vi sikret det på den bedst tænkelige måde. Selve rummet er sikret bag et gitter, som sikrer, at det ikke er fysisk tilgængeligt. Der er lås på døren, som kræver en personlig kode kombineret med det rette nøglekort for at få adgang. For at sikre streng kontrol med adgangen til serverrummet er det ovenikøbet kun ganske få af vores medarbejder, som har fysisk adgang til selve rummet.
Og så har vi også noget så banalt som orden i vores serverrum – det sikrer nemlig mod menneskelige fejl.
På vores adresse i Esbjerg finder du vores primære datacenter, mens vores backup-server er placeret mere end hundrede kilometer herfra på en adresse i Aarhus.
Hver nat tager vi en komplet backup af hele serveren og gemmer den i syv dage, så vi på ethvert tidspunkt har mulighed for at genskabe data – også de data du selv har slettet ved en fejl. Har du brug for det, kan vi forlænge den periode, vi gemmer dine data til uger, måneder eller år.
Vi overvåger både indgangen til vores kontorfaciliteter og til selve serverrummet. Vi har derfor billeder af alle der kommer og går. Ud over videoovervågningen overvåger vi også selve tilstanden af serverne – performer de, som de skal, er temperaturen passende i serverrummet, og er der andet, der kan give anledning til uregelmæssigheder på sigt? Den konstante overvågning betyder, at vi kan forebygge hændelser, som kunne give anledning til uregelmæssigheder i driften. Det er derfor vi kan garantere en oppetid på 99,5 %.
Servernes drift og ydeevne optimeres, når temperaturen i serverrummet er konstant. Da serverne i sig selv udvikler en del varme, er det nødvendigt at køle serverrummene. I IT Forum Esbjergs serverrum er der derfor installeret redundant køl, som sikrer, at temperaturen holdes konstant på 23 grader. Det beskytter serverne mod overophedning og sikrer en stabil drift.
Fejl kan opstå andre steder end hos os – eksempelvis hvis energiselskabet får en strømafbrydelse. Derfor har vi installeret et nødstrømsanlæg, som automatisk går i gang, hvis forsyningen fra el-værket forsvinder. Anlægget bliver testet flere gange årligt, så vi er sikre på, at det virker, hvis der skulle blive behov for det.
Anlægget består dels af et UPS-anlæg, som træder til øjeblikkeligt, og en dieselgenerator, som kan levere strøm nok til, at vi kan være selvforsynende med strøm i en længere periode, hvis der skulle blive behov for det.
Vores serverrum er udstyret med ARS-brandslukningssystem, som udmærker sig ved effektivt at bekæmpe brand uden at gøre skade på hverken servere eller mennesker, der opholder i rummet. Systemet består af forskellige dele: Detektorer, som opfanger røgudvikling meget tidligt i brandudviklingen, herunder et fintfølende aspirationssystem, som løbende tager prøver af luften og analyserer, om der er tegn på røgudvikling. Findes der tegn på røg, aktiveres alarmen og beholdere med Inergen udløses, hvorved iltniveauet i rummet falder drastisk, hvilket kvæler branden uden hverken mennesker eller udstyr bliver beskadiget.
Hver nat tager vi en backup af vores servere, som gemmes i minimum syv dage. Begge serverrum lever op til de strenge krav for Cloudcertifikatet, så backuppen er beskyttet lige så godt som vores primære servere.
Vi har redundante fiberforbindelser til serverrummet – skulle det ene blive gravet over i forbindelse med vejarbejde eller andet, træder det andet straks til og sikrer stabilitet i tilgængeligheden.
Vi indrømmer gerne, at vi er en smule nørdede, når det kommer til vores sikkerhedsprocedurer. Hos os betyder ”gennemtestet” ikke, at det blev gjort én gang i forbindelse med installeringen. Det betyder, at vi tester det igen og igen flere gange årligt. Alle medarbejdere ved præcis, hvad de skal gøre, hvis der skulle blive behov for en eller flere af vores sikkerhedsprocedurer.
…