Angrib vira, før de angriber dig

Angrib vira, før de angriber dig

 ·  Sikkerhed

Vira, trojanske heste, orme, spam og andre former for ondsindede programkoder udgør en betydelig trussel for alle virksomheder i dag. Heldigvis er antivirus-løsningerne også blevet meget bedre, og hvis du kombinerer den nyeste teknologi med overvågning, kan du føle dig forholdsvist tryg.

Når du surfer på nettet og udveksler filer med kolleger eller kunder, er der altid en risiko for, at du udsætter din computer for vira og andre ondsindede programkoder, eller malware som de skadelige programmer også kaldes.

Mange af programmerne er i dag så udspekulerede, at det slet ikke er sikkert, at du opdager, at din maskine er inficeret, og det giver bagmændene god tid til at hente oplysninger ud af din computer.

Vira, trojanske heste, orme, spam og andre former for ondsindede programkoder udgør en betydelig trussel for alle virksomheder i dag. Har du ikke en effektiv antivirus-løsning og løbende overvågning, er der en reel risiko for, at du får malware på din maskine. Når din computer bliver inficeret med virus, skyldes det oftest manglende overvågning af antivirus-forsvaret kombineret med, at der ikke bliver fulgt op på virusangrebene.
Den gode nyhed er, at der er kommet en ny generation af antivirus-løsninger, som er langt mere intelligente og hurtige til at identificere trusler, end de tidligere udgaver. Optimal beskyttelse mod vira kræver, nogen proaktivt holder øje med den samlede antivirus-løsning, for det giver mulighed for, at du kan reagere effektivt på eventuelle trusler og angreb.

Central antivirus giver den bedste beskyttelse

Hos IT Forum Esbjerg har vi mulighed for at installere jeres antivirusprogram på vores servere, så vi både kan overvåge og opdatere programmet efter behov. Desuden betyder det, at malware stoppes allerede på dørmåtten, i stedet for, at det skal ind på din maskine, inden du opdager, at der er noget galt. Vi kalder det proaktiv antivirus, fordi det forebygger angrebene fremfor udelukkende at fungere defensivt.

Den nye teknologi i antivirus-systemer analyserer dataene i filer og programmer, inden de åbnes på den lokale computer eller serveren. Derved kan de filer, som har en skadelig adfærd blokeres, inden de gør skade.

Systemet er online hele tiden, og bliver derved hele tiden holdt opdateret på den nyeste viden om programkoder, samtidig med at den løbende behandling af data betyder, at du ikke vil opleve at din maskines hastighed og performance nedsættes. Tværtimod vil det typisk tage mindre end 30 sekunder at foretage en fuld system skanning.

Uanset om du er på kontoret eller på farten, holdes antivirus systemet opdateret, og hvis der opstår problemer, sendes der automatisk en besked, som vores supportfunktion kan reagere på. Systemet kan også opsættes til at kontrollere, at alle domæne-integrerede pc’ere har programmet installeret og aktiveret – og igen sendes der en besked, hvis det ikke er tilfældet.

Den konstante overvågning betyder, at vi kan reducere reaktionstiden på et eventuelt virusangrebet, så dit netværk og data beskyttes bedst muligt

Læs mere om dine muligheder for at få IT Forum Esbjerg til at varetage driften og sikkerheden af jeres IT-løsning, eller kontakt os for at høre mere.  .

Tilbage
 

Vil du vide mere?

Første skridt på vejen til en IT-løsning, der fungerer hver eneste dag, er et godt møde.
Lad os mødes og tale om jeres behov og udfordringer, så finder vi den rette løsning til jer.

book møde