Vi støtter følgende
IT Forum Gruppen, Esbjerg støtter lokale og nationale organisationer:
Team Esbjerg Elitehåndbold A/S
”Team Esbjerg vil i sæson 2009/2010, med baggrund i den nye struktur i ligaen, deltage i slutspillet og dermed spiller vi ”Europæisk” håndbold i den nye arena i 2010. Den sportslige udvikling vil fortsætte frem mod det ultimative mål, at spille med om det danske mesterskab og hermed medaljer til Team Esbjerg i verdens bedste liga”.
Læs mere www.teamesbjerg.dk
Ribe-Esbjerg HH
Ribe-Esbjerg HH A/S blev etableret i 2008. Klubben ejes af de to moderklubber Ribe HK og SGI samt aktionærerne.
Klubben driver fra sæson 2009-10 på drenge/herresiden håndboldhold i: 1. division, U18 og U16. Klubben indgår i tæt
samarbejde med U12 og U14 holdene i Ribe-Esbjerg-området. Målet er, at Ribe-Esbjerg HH i sæsonen 2013-14 deltager i landets bedste eliterække.
Læs mere på www.ribeesbjerghh.dk
Børns vilkår
Børns Vilkår en privat, humanitær organisation, der i mere end 30 år har arbejdet for alle børn i Danmark, men med en særlig indsats for de børn, som har det svært. Målet er at sørge for, at alle børn kan få den hjælp, de har behov for og sikre børns ret til en god barndom og et godt liv.
Tarp Boldklub
De 2 største investeringer Tarp Boldklub har fortaget igennem tiden er lysmasterne på træningsbanen og banderne i hallen.
I ungdomsafdelingen er vi med i alle rækker både på pige og drenge siden. Vi er en af de få klubber i området der har 11-mands ynglinge fodbold.
Det, det hele startede med var senior fodbold, som vi også forsøger at værne om. I dag har vi 2 hold og et enkelt 7-mandshold samt et oldboyshold, hvor en stor del er veteraner.
Vi medvirker i JBU´s centrale turneringer og ellers alt, hvad der er af stævner i det meste af Jylland, fra Limfjorden til Bov.
Hvad skal fremtiden så byde på? Vi skal forsøge at udbygge antallet af hold. Derudover har vi en hal-udvidelse vi arbejder med.
Læs mere www.tarpboldklub.dk
JCI Esbjerg
JCI har som sin mission at udvikle bedre ledere. Det sker gennem medlemmernes personlige og faglige udvikling i et engageret netværk af yngre erhvervsaktive mennesker.
Læs mere www.jciesbjerg.dk
Tjæreborg Borgerforening
Tjæreborg Borgerforening er en lokalforening der arbejder for et godt samarbejde mellem Tjæreborgs borgere. Foreningens arbejde består bla. i at holde Tjæreborg ren og pæn, udføre fællesture blandt borgerne, snerydning og meget mere.








